Kurser

Mit atelier fungerer også som masterclasses, hvor du kan bo ovenpå mit atelier, og arbejde på dit eget maleri ved siden af mig og maks. to andre deltagere.

Til august åbner jeg mit første online forløb i tegning og maleri i en kunsthistorisk kontekst.

Masterclasses på mit atelier

Jeg kalder mine vejledninger for Masterclass i maleri, her får du din egen plads i atelieret og tæt, personlig vejledning. Vi arbejder meget tæt med idéer, teknikker og dit unikke kunstneriske udtryk – uanset om du er nybegynder eller erfaren.  Akkurat som kendte det fra ‘gamle dage’ hvor man kunne komme i mesterlære i en professionel kunstners atelier.

Det er en nærværende oplevelse med tid, plads og ro til at fordybe dig.

Atelieret er åbent døgnet rundt, så du kan arbejde, når det passer dig. 

En eller to andre deltagere kan også være til stede. I har jeres eget lille køkken, hvor du tilbereder morgenmad og frokost. Jeg serverer aftensmad, men spiser sjældent med.

Jeg har undervist i 20 år, og holder selv af denne nære måde at give teknikker og indsigt videre på i maleriet.

Du er velkommen.

Ledige master-classes
2026

5-dages masterclass på mit atelier


17. - 21. august
Pris: 7.500,00 kr. inkl. moms.

12. - 16. oktober
Pris: 7.500,00 kr. inkl. moms.

SEND EN EMAIL til studio@mianelle.com med ønske om deltagelse, du modtager herefter en faktura, det er muligt at afmelde op til seks uger inden holdstart og få det fulde beløb retur, med mindre der er en på venteliste, det er der som regel.


Hvis du ønsker at deltage på et andet tidspunkt end oplyste, så skriv til mig på min e-mail, jeg kan enten samle deltagere, eller du kan komme på egen hånd.

ONLINE KURSUS I TEGNING OG MALERI



Efterår 2026

I EN KUNSTHISTORISK KONTEKST

8 mandage

Jeg har længe gerne ville lave online forløb, ganske enkelt fordi jeg selv har lært SÅ MEGET af, at deltage på online forløb inden for at skrive.

DERFOR

I efteråret åbner jeg et nyt online kursus, hvor vi over otte mandage skal tegne, male og rejse gennem kunsthistorien sammen.

Gennem otte uger mødes vi live online hver mandag aften og arbejder sammen.

Vi skal træne øjet til at se.

Vi skal undersøge farver, former, komposition og lys.

Vi skal lave klassiske tegne- og maleøvelser, som har hjulpet kunstnere gennem generationer med at udvikle deres håndværk.

Samtidig vil jeg hver uge holde et kort oplæg om kunsthistorien.

Vi begynder ved de første hulemalerier og bevæger os gennem århundrederne frem til nutidens kunstverden.

Du får et overblik over de vigtigste strømninger, kunstnere og idéer – og ikke mindst en forståelse af, hvordan de stadig kan inspirere dit eget arbejde i dag.

Hver undervisningsgang vil indeholde:

• Kunsthistorisk oplæg

• Demonstration af ugens øvelse

• Praktisk arbejde sammen online

• Mulighed for spørgsmål undervejs

• Inspiration til videre arbejde mellem mødegangene

Praktisk:

8 mandage Kl. 19.00–21.00
Online via Zoom


Introduktionspris: 1800,00 kr.

Opstart: 10. august - 28. september 2026

Der vil være et begrænset antal pladser, så der er plads til nærvær og dialog. Alle sessioner bliver optaget på Zoom, hvis du ikke kan deltage en gang eller to kan du få tilsendt et link, det er aktivt i en måned, så du kan se det i dit eget tempo.

Hvis du har lyst til at være med, kan du tilmelde dig ved at sende mig en SMS til 81 59 60 61 eller send en email til studio@mianelle.com, så kvitterer jeg med en faktura og glæde.

Jeg glæder mig til at dele både maleriet, tegningen og kunstens lange historie med dig.


Undervisningsplan:

10. August: Fra Hulevæg til Lærred

17. August: At Se som en Kunstner

24. August: Kunstens Sprog

31. August: Kunstnerens Blik

7. September: Maleriets Rejse

14. September: At Male Verden Frem

21. September: Den Kunstneriske Grundskole

28. September: At Tegne, Male og Se